Tilbagemelding efter en elev- demonstration :
En elev udtaler:
Uddannelse til professionelt Medie
De uafhængige clairvoyance-skoler. Højt fagligt niveau, erfaring og etik.
Er mediumship-uddannelsen noget for dig?
Under dette forløb vil du få rig mulighed for at arbejde intenst med dine åndelige guider og afdøde. Vi arbejder både med en til en sittings og platforms demonstration,
ligesom vi hele tiden arbejder med at føle/forstå budskaberne fra vores guider og afdøde og levere informationerne på en etisk og kærlig måde.
Udviklingsforløbet henvender sig til dig, der for eksempel:
- Har sanset “ikke fysiske væsener”.
- Har mødt afdøde og kommunikeret med dem.
- Sanser de afdøde i dit arbejde med mennesker, og gerne vil videreudvikle kontakten/kommunikationen.
- Har haft oplevelser med åndelige fænomener, feks. fysisk aktivitet med ting der flytter sig, døre der smækker/ åbner sig, pludseligt opståede lugte, lyset der tænder og slukker, har set skygger, m.m.
- Har lysten til også at træne hjemme.
- Er i god fysisk og psykisk balance.
- Ønsker at bruge og forstå dine iboende mediumistiske/psykiske evner; enten til glæde for dig selv eller til hjælp for andre.
- Du er over 18 år.
Medium betyder at være i midten; at være mellemled mellem den åndelige og den fysiske verden. Et medie har kontakt til ånderne og stiller sig til rådighed for kommunikation fra den åndelige verden- som et instrument, hvor sanserne samarbejder. Et medie afstemmer sit vibrationsniveau med åndernes/ de afdødes og taler med, og videregiver, budskaber til klienten. Ånderne kan bruge alle menneskets sanser til at nå mediet; syn, duft, berøring, hørelse og især følelse. Et medie kan beskrive afdøde og kan formidle detaljer omkring bla. dødsårsag sammen med anden personlig information og beskeder, der kan bekræfte afdødes identitet. Et medies arbejde går ud på at bevise et liv efter døden; at være talerør for den åndelige verden, vi befinder os i efter døden. At arbejde som medie handler også om at hjælpe mennesker, der har mistet, med at få sagt farvel, eller få sagt de ting der ikke blev sagt, og høre om afdøde har det godt på den anden side.
Tænker du på, hvad der sker med os efter døden, og hvordan ånderne kan tale med os?
Der arbejdes med teknik, evidentalitet, samarbejdet med vores ”spirit-team”, meditation, trance, showmanship, overskygning, at kende forskel på clairvoyance og mediumship, præsentation for publikum/klient, håndtering af publikum og klienter, opbygning af energien til dig selv og til kontakt med den åndelige verden. Vi arbejder også med at sidde i kabinet. Introduktion til cirkel- arbejde, grounding, selvbeskyttelse/balance og meget mere.
Dit første skridt til at blive et medie er at reagere på “opkaldet”; den stille indre stemme, og derefter bringe denne viden om, at der er et liv efter døden, videre til andre mennesker.
Forløbet
Forløbet er intensivt og alle kan deltage. Blot skal du have ”en god indføling”, og et stærkt ønske om ”at arbejde for sagen; at sanse og kommunikere med afdøde”. Det er en fordel, at du før har arbejdet med psykiske evner ( dette er dog ikke altid tilfældet) ; måske du har taget en clairvoyance- uddannelse eller på anden måde arbejdet med dine evner.
Du skal også have arbejdet/arbejder med dig selv og din egen personlige udvikling, samt være i fornuftig balance.
Forløbet er fordelt over 10 weekender, hvor der primært vil være praktiske øvelser/ træning og meditation, da øvelse gør mester. Der arbejdes med afdødekontakt-sittings, elev med klient , på forskellige måder, samt platformsarbejde, som er demonstration af afdødekontakt foran et publikum. Du vil finde din vej/ din måde at bruge dine evner på.
Det forventes at du træner med 35 “kaniner” hjemme, samt at du mediterer efter de anvisninger/teknikker, du modtager på uddannelsen.
Mentalt medieskab / Afdøde- kontakt/ trance
Vi vil arbejde med mange forskellige områder og nuancer inden for mentalt medieskab bl.a.:
– Klienthåndtering
-Give beviser feks. navne, datoer, specielle ting omkring afdøde
– Overskygning, trance, meditation, selvopbyggende øvelser, grounding, balance
– Flower-readings
-” At sidde i lyset”
– Platformsarbejde; demonstration. Relevante discipliner knyttet til platformsarbejde. Vi træner med “prøvekaniner” til demonstration i en del af weekenderne.
– Teori
– Klarsyn, spiritual assessments
– Klarhørelse
– Klarfølelse– hvordan får jeg kontakt?
– Private ”sittings”; vi træner med “prøvekaniner” i weekenderne.
– Etik og moral
– Spirituel Healing
– Dit arbejde som medie
– ”Klarsmag”
– ”Klarduft”
– ”The power”- kabinet seancer
-Symbolik
-Cirkelarbejde
Relevant materiale samt mappe udleveres. Forløbet foregår i hyggelige lokaler med et mindre antal elever (min 6. -max 10 personer).
Forløbet afsluttes med en eksamen: en teoriprøve, ”en-til-en sitting” og demonstration.
Ring eller skriv efter program og returner spørgeskemaet til mig og du vil blive kontaktet.
Ansøgningsskema returneres til mig. Jeg vil herefter kontakte dig for at aftale et tidspunkt for et personligt interview; en samtale hvor jeg også vil stille ind på dig clairvoyant, for at afgøre om du med sikkerhed har evner for afdødekontakt og er klar til at arbejde med dine evner. Interviewet er gratis ( når det er med henblik på optagelse på uddannelsen).
Interviewet tager ca. ½ time til 45 min. og foregår hos mig i min klinik på Amager; dette kan dog også være pr. tlf. hvis du ikke har mulighed for fremmøde.
Er vi enige om, at det er en god ide, at du starter, vil du blive bedt om at underskrive en deltagerkontrakt. Herefter er tilmeldingen og det fulde kursusbeløb bindende.
Praktiske oplysninger til mediumship-uddannelsen:
Kursussted: Stationsvej 22 1 th. Holte. Gode parkeringsmuligheder. 5 min gang fra stationen
Tidspunkt: Lørdag og søndag kl. 9.00-16.00.
Forløbet foregår over 10 moduler af 2 dage pr. modul og er meget intenst. Du skal påberegne tid udover forløbet til: Demonstration med Billy Cook og Lone Hertz
– 35 x træningsklienter til afdødekontakt på egen hånd.
– Træning på egen hånd af platform med mindre grupper af mennesker
– 1 x 30 minutters supervision hos Lone under forløbet ( tidspkt. aftales nærmere med den enkelte elev)
– 1 x 30 minutters supervision hos Lone efter forløbet (tidspkt. aftales nærmere med den enkelte elev)
– 1 x 45- 60 minutters supervisions- session med prøveperson hos Lone (tidspkt aftales nærmere med den enkelte elev)
– Omkring 10- 15 timers meditation.
– Forløbet afsluttes med en eksamen i en til en session og en eksamen i platforms demonstration.
Der er mulighed for at komme op til en “syge”-eksamen indenfor kortere tid, såfremt du ikke består eller ikke er helt klar i forhold til kanin-træningen.
Samlet er uddannelsen på: ca. 160 timer.
(Dette udgør 9 undervisningsweekender, en eksamensweekend m/ certificering, træningsklienter, platformstræning, meditation, supervision)
Frokost: Medbringes. Der serveres kaffe, the, frugt og kage. ( mulighed for indkøb i de nærliggende butikker)
Pris: For hele forløbet er i alt kr. 28.000,-som betales med kr 2250,- pr. kursusweekend ; dog betales 1 rate/ depositum kr. 5500,-3 uger før start
Når du har tilmeldt dig, er tilmeldingen og betalingen af det fulde kursusbeløb bindende. Udleveret kursusmateriale er inkluderet i prisen.
Bankforbindelse: Nordea, reg-nr. 2277 konto-nr. 0277885557 | IBAN DK 7820000 277885557 og SWIFT N DEA DK KK
Tilmelding: mail til lone@magicinyou.dk
Jeg holder en uddannelses/undervisningpause; så der vil ikke være nogle hold i en periode.